Velkommen til starten på en fantastisk rejse!
Yoga er en vigtig del af en sund livsstil og et godt supplement til andre former for motion. Med Bikram Yoga vil du føle dig i bedre form – ikke kun fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt.
Bikram Yoga er en udfordrende 90 minutters yogaklasse, der består af 26 stillinger praktiseret i et opvarmet rum. Klassen er designet til at gennemarbejde 100% af din krop, bringe din krop tilbage i balance, helbrede skader og skabe styrke og fleksibilitet. Klassens unikke sammensætning af stillinger er optimal for afgiftning af kroppen, giver øget kredsløbstræning, mere energi, lindrer stress og helbreder tidligere skader.
Sved er GODT
Bikram Yoga praktiseres i et rum opvarmet til 40˚C. Varmen fremmer stofskiftet, afgifter kroppen og forbedrer smidigheden af dine muskler. Den øgede smidighed giver dig mere sikkerhed, når du udfører stillingerne. Og så har de forskellige stillinger den effekt, at de stimulerer organer, kirtler og nerver, og sørger for, at der cirkulerer frisk iltet blod ud i hele kroppen.
For begyndere, for øvede, for dig!
Alle kan drage fordel af Bikram Yoga. Selv hvis du aldrig før har dyrket yoga, føler dig ufleksibel, skadet eller ude af form. Bikram Yoga er en begynderklasse designet til begyndere såvel som til øvede, der har en mere regelmæssig yogapraksis. Ingen erfaring er nødvendig – bare kom og prøv.
Din første Bikram Yoga klasse er ikke kun en spændende, men også til tider en overvældende oplevelse, som afstedkommer masser af tvivl og spørgsmål såsom: “Er dét det rigtige for mig?”. Vi forstår godt dine forbehold og usikkerhed som førstegangsudøver. Derfor giver vi dig her nogle råd for at sikre, at du kommer til at nyde din første yogaoplevelse sammen med os.
Begynd langsomt
Klasserne er velegnede til alle niveauer. Hvis det er din første Bikram Yoga klasse, så introducer dig selv til instruktøren før klassen. Hvis du har skader eller andet, der bekymrer dig, så giv instruktøren besked, før klassen starter. Vi er kun interesserede i at gøre din Bikram Yogaklasse til en så inspirerende og positiv oplevelse som muligt. Så jo mere vi ved om dig, jo bedre kan vi tilgodese dine personlige behov.
Giv dig selv tid
Lad dig ikke slå ud efter din første Bikram Yoga klasse. Du kan med fordel tage din næste klasse inden for de næste 24 timer. Din krop har brug for tid til at tilpasse sig, så hav tålmodighed og glæd dig til mange inspirerende klasser foran dig, hvor hver gang vil opleves forskelligt.